Medborgerhuset

 

Herlev Medborgerhus er et moderne kommunalt drevet kulturhus beliggende tæt på Herlev Bymidte. Husets aktiviteter skabes primært af kommunens borgere, foreninger og organisationer. Med sine 2.330 etagemeter byder huset på et væld af muligheder, og der afh oldesarrangementer og aktiviteter i alle afskygninger for alle aldre, og der er altid en koncert eller en teaterforestilling i kalenderen. 

60956135_2349034015159588_4498096872321187840_o.jpg

Vi lægger gratis lokaler og faciliteter til byens foreninger og andre, som har brug for at holde møder eller afvikle åbne arrangementer. Derudover lejer vi også lokaler ud til virksomheder.   

Vi samarbejder desuden med en række af kommunens skoler og øvrige kulturinstitutioner bl.a. billedskolen, musikskolen, ungdomsskolen, biblioteket, Gammelgaard og lokalarkivet. Målsætningen et at skabe relevante og attraktive aktiviteter for borgere og andre nysgerrige.

Huset er udstyret med elevator. Toiletter findes i kælderen og handicaptoiletter er placeret i kælder, stueplan og 1. sal. Der er ikke toiletter på 2. sal. Der er wi-fi forbindelse overalt i huset.